Pumpestationen i Kramnitse og udtørringen af Rødby Fjord
Efter at havdiget var blevet færdigbygget i 1878 efter stormfloden de 13. november 1872, og Rødby Fjord dermed endegyldigt var blevet forvandlet til en indsø, skilt fra Østersøen af slusen i Kramnitse, tog arbejdet med at bygge dæmninger og udtørre fjordarme, ved hjælp af pumper og vandsnegle bl.a. drevet af vindmøller fart.
Dette afstedkom at de der boede i baglandet og bag de nye dæmninger kunne komme af med vandet, medens de der boede ud til den tilbageværende fjord, kunne risikere at lide under, hvis der var højvande i Østersøen, så vandet ikke kunne komme ud af slusen i Kramnitse.
Man begyndte så at undersøge muligheden for at udtørre hele fjorden, men den daværende vandløbslov krævede enstemmighed blandt samtlige lodsejere inden et projekt kunne gennemføres og med henved 600 lodsejere ved Rødby Fjord kunne man på forhånd sige at en sådan plan ikke kunne gennemføres.
Man begyndte så på, det man i dag vel kalder lobbyarbejde, med gårdejer Peder Pedersen Hollegård i Tirsted som en af initiativtagerne, udarbejdede man et ændringsforslag til loven. Det endte med en tilføjelse til den gamle lov, der gik ud på at når projektet var grundigt undersøgt af en landvæsenskommission og evt. en overlandvæsenskommission og repræsentanter ville betale omkostningerne ved forarbejdet kunne sagen fremmes. denne tilføjelse til loven blev vedtaget den 2. juni 2017 og er gennem tiden blevet kaldt ”Rødby Fjord loven”, selv om problematikken også var aktuel andre steder i landet.
Det var ingeniørfirmaet H.M. Markersen fra Rødby der fik arbejdet med at udarbejde planer for udtørringen, da dette firma havde udført lignende opgaver bl.a. ved gården Strandholm øst for Rødbyhavn i 1916.
Der blev udfærdiget to projekter, projekt 1, det store projekt, kunne sænke vandstanden så meget at jorden var tørlagt hele året, og dermed var tjenlig som landbrugsjord, medens projekt 2, det lille projekt, kun kunne holde området tørlagt i sommerhalvåret, hvorfor store arealer kun kunne bruges til græsning, forskellen mellem projekterne var løftehøjde og kapacitet på den pumpestationen der skulle bygges og dybden af kanalerne der skulle graves.
Der startede nu en hidsig debat mellem de forskellige parter, og det endte ud i at det blev projekt 2 landvæsenskommissionen skulle tage stilling til, og i en afsagt kendelse af 19. september 1924 fremgik det, at der skulle dannes et pumpelag af lodsejere, der skulle stå for opførelsen og driften af den pumpestation der i henhold til planen skulle opføres i Kramnitse og som skulle pumpe vandet fra afvandingskanaler op i et pumpebassin, hvorfra det gennem slusen kunne løbe ud i Østersøen.
Når man læser referater fra møder og indlæg i datidens aviser, kan man se at bølgerne gik højt. Som en læser skrev i et indlæg i Rødby Avis: ”Kun under stormfloden har bølgerne været så høje i Rødby Fjord”.
Ved en efterfølgende licitation i vinteren 1926, viste de indkomne tilbud sig at være betydelig større end man havde kalkuleret med, Anlægssummen beregnedes herefter til 965.000 kr. hvilket svarede til en årlig driftsudgift på 100.000 kr. det ville betyde en merudgift på 13 % for anlægget og 43 % for driften.
Det vedtoges dog, efter samråd med Landvæsenskommissionen, at man skulle gå videre med arbejdet, bl.a. med lån fra digelaget og tilskud fra amtet og staten, for sidstnævnte var det dog en betingelse at arbejdet skulle udføres som nødhjælpsarbejde.
Her var der især tale om kanalgravning, og de arbejdsløse der fik anvist nødhjælpsarbejde fik en timeløn der var 10 % under tarifmæssig løn, fra marts 1926 til oktober 1928 beskæftigedes henved 100 mand ved kanalgravningen.
For at vandet kunne komme ud til pumpestationen blev der gravet og reguleret ca. 50 km. kanaler og grøfter, i fjorden blev der arbejdet med en flydende gravemaskine.
Med hensyn til pumpestationen havde valget stået mellem el- eller dieselmotorer, det viste sig dog at el drift ikke kunne konkurrere med diesel så i april 1926 blev det besluttet at Holeby Dieselmotorfabrik skulle levere 2 stk. dieselmotorer med tilbehør, hver ydende 320 hk, prisen blev aftalt til 159.600 kr. med et afslag på 4 % hvis vejen fra Hoby til Kramnitse blev ordnet, leveringen skulle foregå til Gloslunde stationen på Nakskov – Rødby banen og herfra transporteres med hestevogn.
Med hensyn til pumper, bestilte man ingeniør H. A. Jørgensen Gentofte til at levere 2 stk. pumper til en pris af 100.000 med et afslag på 2.000 hvis den før nævnte vej blev ordnet
Gearkassen mellem pumpe og motor vejede 5512 kg. og svinghjulet på motorerne vejede 5 tons, hver pumpe vejede 35 tons.
De 2 pumper havde en samlet kapacitet på 12.000 liter vand i sekundet med en løftehøjde på ca. 2 meter.
Den 21. juli 1927 kunne man prøvekøre motorerne og den 23. august blev pumperne koblet på, den endelige udpumpning startet den 28. august 1927 kl. 9 og efter en uge var vandstanden i fjorden sænket med 1 meter.
Det kan nævnes at der under krigen blev installeret 2 gasgeneratoranlæg der blev fyret med tørv, til at drive pumperne.
Det viste sig dog gennem tiden at var svært at holde fjordområdet tørlagt i forårs- og efterårsmånederne og ved større regnskyl, der kunne sætte dele af området under vand. Problemet blev især mærkbart i årene efter 1950 da en driftsomlægning i landbruget gjorde at husdyrholdet forsvandt, så det ikke længere var græsningsarealer man efterspurgte, men det arealer til dyrkning af roer og korn og her var det upraktisk hvis der kom oversvømmelser.
Dette problem kunne kun løses ved at man kunne sænke vandstanden yderligere, hvilket gennem årene gav en del debat mellem fjordens lodsejere.
I begyndelsen af 1960-erne besluttede man at tage det tidlige store projekt frem, nok i en moderniseret form, og bygge en ny og større pumpestation.
Den nye pumpestation, der er Nordeuropas største, er forsynet med 4 stk. Ruhr pumper med klapløftere, der tilsammen har en ydeevne på 20.000 liter vand i sekundet, med en løftehøjde på 4 meter. De bliver drevet af 4 stk. elmotorer på hver 400 hk.
Pumperne blev startet den 16. december 1966, men for at få fuldt udbytte af den forøgede kapacitet og løftehøjde krævede det en udbygning af kanalsystemet.
Dette arbejde medførte flytning af store jordmængder samt fornyelse af 18 vejbroer medens 12 andre broer blev ombygget og forstærket, dette arbejde var endelig fuldført i 1969.
Med et afvandingsareal på omkring 20.000 ha., strækkende sig fra Maribo – Rødby – Holeby – Søllested til Rudbjerggård, er det landets største afvandingsprojekt. Der er 64 km. hovedkanaler, hvortil kommer tilsluttende mindre grøfter.
Der er 10 pumpestationer på dige strækningen fra Nakskov til Keldskov, men ingen af dem er tilnærmelsesvis så store som anlægget her i Kramnitse.